Revisor til TJEK Revision & Rådgivning Viborg
Vil du være vores nye revisor?

Har du lyst til at arbejde med alle de typiske opgaver, der følger med at betjene mindre og mellemstore virksomheder? Brænder du for at yde kunderne en god og professionel service? Så er det måske dig, vi har brug for som revisor til vores afdeling i Viborg?

Alsidige opgaver i en fleksibel hverdag
TJEK Revision og Rådgivning A/S har over 1.000 kunder, og vi har mange års erfaring med rådgivning til mindre og mellemstore virksomheder (handels-, service-, industri- og håndværksvirksomheder). Vi er 54 medarbejdere fordelt på 4 kontorer.

Du får din egen kundeportefølje, som du skal servicere og hjælpe med deres løbende udfordringer. Samtidig bliver du en del af et team af dygtige og fagligt engagerede kollegaer, som du vil indgå i et tæt arbejdsfællesskab med.

Om stillingen

Afhængigt af erfaringsniveau kan følgende opgaver være relevante:

  • Bogføring, moms og diverse afstemninger
  • Udarbejdelse af årsregnskab for både selskaber og personer
  • Revision af årsregnskaber
  • Skattebilag og selvangivelser, herunder Virksomhedsordningen
  • Udarbejdelse af koncernregnskaber
  • Udarbejdelse af kvartals-/halvårsrapporter
  • Udarbejdelse af løn vedr. både funktionærer og timelønnede

Erfaring

Vi ser helst, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, gerne indenfor revisionsbranchen, hvor du har opbygget solid forståelse for regnskab, revision og kundehåndtering.

Du er vant til at arbejde i MS-Office, hvor du især har et indgående kendskab til Word og Excel. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til E-conomic, Navision, Wolters Kluwer årsafslutning, Wolters Kluwer kvalitetssikring og Skat Nova eller lignende systemer.

Personlige egenskaber

  • Du er fagligt nysgerrig og brænder for talarbejdet
  • Du har en systematisk og målrettet tilgang til dine opgaver  
  • Du evner at prioritere opgaverne og trives i en travl hverdag, hvor opgaverne løbende lander på dit bord
  • Du er imødekommende og tager imod alle dine kunder med forståelse, tålmodighed og godt humør
  • Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket uden at miste detaljeringsgraden
  • Du trives med at have kontakt med mange mennesker

Vi tilbyder

Et job med frihed og fleksibilitet, hvor du kan forvente en stor grad af indflydelse på, hvordan du går til opgaverne og planlægger din hverdag, så der er plads til både familie- og arbejdsliv.

En spændende og selvstændig stilling i en moderne virksomhed, hvor vi har et højt fagligt niveau, løbende kompetenceudvikling, og læring vil blive en del af din hverdag.

Kulturen er uhøjtidelig og humørfyldt, og alles mening og erfaring tæller. Vi tilbyder attraktive vilkår i form af en aktiv personaleforening, massørordning, pensions- og sundhedsforsikring samt en lækker kantineordning.

Er du interesseret?
Så søg stillingen og vedhæft ansøgning, CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret eller komme i betragtning.

Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes løbende, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. 

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Partner Karina Theil på telefon 2999 5723 eller mail kth@tjekrr.dk