Erfaren medarbejder til bogføringsopgaver i revisionsfirma
 
Erfaren medarbejder til bogføringsopgaver i revisionsfirma

TJEK Revision & Rådgivning er et mellemstort regionalt revisionsfirma beliggende i Jylland og på Fyn. Vi gør en dyd ud af at være tæt på vore kunder og har Work-Life balance som præmis – om end det har været noget udfordret de sidste 1½ år.

Vi har gennem de senere år haft en solid vækst og beskæftiger i dag knap 60 personer fordelt på 4 kontorer i henholdsvis Vissenbjerg, Viborg, Søften og Horsens. Vi søger en medarbejder til sidstnævnte kontor.

Vores kundegruppe er mindre og mellemstore handels-, service-, industri- og håndværksvirksomheder.

Leder du efter stabile arbejdsforhold i trygge rammer, men med samtidig mulighed for personlig udvikling har vi jobbet til dig. Jobbet er på 37 timer, men da arbejdsbelastningen ikke er den samme over hele året forventes en vis fleksibilitet.

Hvem er du

  •  Fleksibel
  •  Minimum 5 års erfaring indenfor bogholderi og afstemninger
  •  Rutineret bruger af de gængse bogføringssystemer, herunder Navision og e-conomic
  •  Gerne erfaring i elektronisk bilagshåndtering
  •  Du har en systematisk og målrettet tilgang til dit arbejde
  •  Lyst til at arbejde under travle forhold, men hvor det også er vigtigt at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen

Vi tilbyder

  •  Egen fast kundeportefølje – men med mulighed for også at løse ad hoc opgaver
  •  Opgaver inden for bogføring
  •  Diverse afstemninger
  •  Mulighed for at udvikle jobbet til udarbejdelse af mindre regnskaber
  •  Engagerede kolleger
  •  Frihed og fleksibilitet i en varieret arbejdsdag
  •  En uformel omgangstone hvor alles mening og erfaring tæller

Du vil indgå i en lille ”familie” på 10 medarbejdere, som tager hånd om hinanden – både arbejdsmæssigt og personligt.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig. Tiltrædelse så hurtigt som muligt.

Ansøgning

Søg stillingen og vedhæft ansøgning, CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. 

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte statsaut. revisor Lene Vinum Andersen på tlf. nr. 3038 0481.