Digitaliseringsmedarbejder
Skal du være vores nye digitaliseringsmedarbejder indenfor økonomiske processer?
Til at bringe os videre i vores udvikling og vækst, søger vi en medarbejder med flair og interesse for optimering, implementering og digitalisering i økonomiske processer. 

Vi søger en ny kollega til vores afdeling i enten Viborg, Søften eller Horsens.

TJEK Revision & Rådgivning A/S har over 1.000 kunder, og vi har mange års erfaring med at yde rådgivning til mindre og mellemstore virksomheder (details-, handels-, service-, industri- og håndværksvirksomheder). Vi er ca. 50 medarbejdere fordelt på 5 kontorer.

Du vil, i vidt omfang, være med til at sammensætte dine arbejdsopgaver og stillingens indhold indenfor de nedennævnte områder.

Leder du efter nye udfordringer, og har du lyst til at udvikle dig selv fagligt og personligt, så har vi jobbet.

Vi forestiller os, at du har praktisk erfaring fra en stilling som IT-ingeniør, ERP konsulent, Revisor med speciale i digitale processer eller tilsvarende med indsigt i økonomi og ERP systemer.

Derudover forestiller vi os at du har:

• Kendskab til, og erfaring med, Navision
• Rutineret bruger af MS-Office pakken (primært Word og Excel)
• Lyst til at arbejde under travle forhold, men hvor det også er vigtigt at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen
• Lyst til at samarbejde og skabe faste rammer omkring arbejdsprocesser
• Lyst og vilje til at skabe ændringer og effektivisere i en god dialog med dine kolleger
• Har masser af gå på mod og et højt drive

Dine arbejdsopgaver vil bestå af

• Idèoplæg til effektivisering, forbedringsforslag mv.
• Beslutningsoplæg til ledelsen, så vi har et relevant grundlag at træffe beslutninger ud fra. Dette kan være oplæg ved eget tiltag eller
  ledelsesbestilte opgaver
• Udarbejdelse af implementeringsplaner for udrulning af systemer og nye processer
• Projektleder på opfølgning af implementeringsplaner og afrapportering til ledelsen
• Eventuel superbrugerfunktion i nogle af systemerne, herunder supportfunktion
• Undervisning af nye såvel som etablerede medarbejdere i systemanvendelsen
• Sikre ensartet brug af systemer ved udarbejdelse af standarder og Best Practice

Du vil få en arbejdsplads med engagerede kolleger og en uformel omgangstone, hvor alles mening og erfaring tæller. Du vil opleve en frihed og fleksibilitet, der kan få en varieret hverdag til at hænge godt sammen.

En spændende og selvstændig stilling i en moderne virksomhed, hvor vi har et højt fagligt niveau.

Du vil indgå i en lille ”familie”, som tager hånd om hinanden – både arbejdsmæssigt og personligt. Lønnen er attraktiv og modsvarer dine kvalifikationer og kompetencer. Hertil kommer pension og sundhedsforsikring.

Kan du se dig selv i ovenstående, vil vi glæde os til at høre fra dig.

Ansøgning
Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor.
Ansøgninger sendt på anden vis vil hverken blive besvaret eller komme i betragtning.

Samtaler forventes afholdt løbende.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte: Karina R Theil tlf.: 2999 5723 eller Sebastian Quorning tlf.: 25185684